Mårhundegruppe Varde Øst


Årsberetning

Vi er ved at være midt December og endnu et år med mårhundebekæmpelse i Varde Øst og lidt hjælp ved grupperne rundt om os har vi også bidraget med. Vi har i Varde Øst registreret 181 stk døde mårhunde dags dato. Det set i betragtning af at vi sidste år også tog 146 mårhunde ud som jo heldigvis ikke nåede at få hvalpe i år. Vi syntes at få bekæmpelsen sprede over større arealer samt nye områder og glæder os over at der løbende kommer nye folk til som har lyst og overskud til at være med i kampen.

Vi takker både kommunen, jægerråd og de 10 jagtforeninger under MVØ for at være med til at støtte med økonomi, kommunen har i år og de næste 3 år lovet os 10.000 kr desværre ikke det store beløb, men trods alt en hjælp. Der er også et par lokale erhvervs drivende der har haft lyst til at støtte vores arbejde økonomisk. Vi har heldigvis været gode til at få søgt penge fra de puljer som miljøstyrelsen har udlovet i både 2018 og 2019 så vi på den måde har fået udvidet vores værktøjskasse betragtelig. Så vi nu har 50 mms kamera med abonnement , 50 fælder, 3 jordpejl, 1 termisk spotter som står til rådighed for alle medlemmer der vil bekæmpe mårhunde.

For så at fortælle lidt om hvad i som jagtforening har fået ud af den start økonomi som i gav da vi startede i marts sidste. 10 jagtforeninger gav hver især 3000 kr= 30.000 kr, det vil rundt regnet sige at hver forening har givet et kamera m.abo og en fælde. Men stoppede vi samarbejdet nu ville der være 5 kamera og 5 fælder til hver forening.. og efter som vi har registeret 327 døde mårhunde, så har hver mårhund ikke engang kostet hver forening 10 kr..

Men det der er vigtigst for os er at vi bibeholder den utrolige venlighed- åbenhed- respekt og samarbejde mellem hinanden når der mangles råd eller åbning af jeres terræner når vi skulle fange et judasdyr (dengang de var i Jylland) eller vi på anden måde gerne ville tjekke op på et område.

Vi håber også at så mange områder samt jægere har lyst til at deltage i vores grav reguleringsdag den sidste søndag i Februar, i år den 23 Februar mødes på Ansager skydebane kl.9 og bliver derefter delt op i hold og tager rundt hvor der er stillet grave til rådighed. Alle er velkommen og hjælp os gerne med at få kendskab og mulighed for at tjekke så mange grave som muligt. Mårhunde hvalpene fødes i grave, alle slags grave.

Det der i fremtiden bliver vigtig som vi ser det er at folk prøver at præsentere deres hunde for mårhunden, derfor skal i endelig kontakte os hvis i vil have nogle døde mårhunde at træne med og der tænker vi at det er en god ide at få nogle hvalpe i foråret til apportering at starte med og ellers en stykke skind eller en hale fra mårhund. For vi kan blive ved med at fodre dem frem og skyde dem , men hvis ikke vores hunde snart begynder at hjælpe os så er det næsten umuligt.

Hvis nogle når de læser denne beretning, får en idè til noget de gerne vil afprøve eller har et forslag til et arrangement vi kunne holde, så kontakt os endelig, vi vil gerne hvis vi ved hvad i gerne vil høre om.??

Endelig ønsker vi bare en fortsat et godt samarbejde og god kamp mod mårhunden.

De bedste hilsener fra 

Mårhundegruppen Varde Øst

Kontakter: Jakob Arnbjerg:60183136   Jens Therkildsen:20333245   Karsten Klint: 28510581

 

 

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/